Ny bydel på vej i Valby

På den nordlige side af baneterrænet ved København Syd skal der udvikles en ny bydel. En bydel der skal skabe liv og tryghed i området, understøtte stationen og bidrage positivt til det gode liv i Valby.

Her kan du gå på opdagelse i fremtidens København Syd By. 

Nabo til København Syd By

Følg med i nyheder for borgere og naboer til København Syd By

Se tidlinjen for projektet

Se hele tidslinjen for København Syd By fra tidlig inddragelse og vision til nu.

Læs mere om helhedsplanen

Den nye helhedsplan sætter retningen for, hvordan København Syd By skal tage sig ud i fremtiden.

Ny bydel ved København Syd

København Syd bliver i fremtiden til en af Danmarks største stationer og forventes at få mere end 30.000 daglige passagerer. Som et nyt regionalt trafikknudepunkt i Hovedstaden, vil man fra 2024 kunne rejse med metro, tre S-togslinjer samt regional- og fjerntog. På sigt vil man også kunne rejse med internationale tog.

Som led i den samlede udvikling af stationen København Syd skal området omkring også udvikles. Med sin unikke stationsnære beliggenhed kan den nye bydel blive et attraktivt bolig- og erhvervsområde med arbejdspladser, boliger og butikker, levende byrum, nemme adgangsforhold og god cykelparkering. En ny helhedsplan sætter retningen for, hvordan København Syd By kan tage sig ud i fremtiden. Læs mere om helhedsplanen her.

Den røde linje markerer projektområdet, der er bearbejdet og detaljeret i helhedsplanen.
Visualisering af den nye metrostation ved København Syd. Metrostationen åbner i 2024.

Hvad sker der nu?

Helhedsplanen er det første tidlige bud på, hvordan den nye bydel ved København Syd kan tage sig ud i fremtiden. Helhedsplanen skal nu viderebearbejdes i tæt dialog med naboer, beboere i Valby og Københavns Kommune, lige som det kræver en ny lokalplan for området, inden projektet kan realiseres. Metroselskabet I/S vil som en del af viderebearbejdningen af helhedsplanforslaget afholde borgerinddragelse. 

Som et led i borgerinddragelsen har vi åbnet for at naboer, rejsende og borgere kan give deres input til helhedsplanen på en digital opslagstavle.

Baggrund for projektet

I oktober 2016 indgik Metroselskabet I/S’s ejerkreds bestående af staten ved Transportministeriet, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune en aftale om finansiering af en underjordisk metrostation ved København Syd. Af aftalen følger det, at Metroselskabet I/S via byudvikling skal medfinansiere udgifterne til nedgravning af metrostationen.

Folketinget vedtog den 18. december 2018 ændring af lov om en Cityring nr. 1566, hvormed Metroselskabet I/S fik til opgave at byudvikle et areal ved og over sporområdet ved København Syd. Som grundlag for Københavns Kommunes lokalplanlægning udarbejder Metroselskabet I/S en helhedsplan for udviklingen af området.

Kontakt

Pressehenvendelser, skriv venligst til presse@m.dk.

Øvrige henvendelser, benyt venligst formularen nedenfor, så svarer en af Metroselskabets medarbejdere hurtigst muligt.